Kontaktoplysninger

Kringlum 5, Ballum
6261 Bredebro
tlf.: 51904312
CVR: 28651260

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Annonce miljø

Certificering af masseovn

Jysk Ovnsættelaug, som jeg er medlem af, fik i begyndelsen af 2012 en masseovn testet ved Teknologisk Institut. Tallene fra rapporten viser at masseovnen udnytter brændets energi særdeles effektivt, og det er vi selvfølgelig glade for at få på papir. Digeposten bragte i februar 2012 en artikel om det, Flensborg Avis bragte i foråret en artikel, og du har også mulighed for at læse hele rapporten her.

billede miljø

ovn3 600x800

CO2 neutral varmeløsning

Masseovnen er en miljøvenlig løsning. Al fyring med træ er CO2 neutralt, men masseovnen er i stand til at udnytte 88% af træets brændværdi (se rapport fra Teknologisk Institut) og derpå lagre varmeenergien i dens stenmasse, og man har således et meget lavere forbrug af brænde end ved traditionelle brændeovne og en mere konstant temperatur i hjemmet.

Teknisk forklaring
Energi i brænde er 4.2 kWh ved 18 % fugtighed uanset trætype (Teknologisk Institut).

Så kan man regne lidt på det; 20 kg brænde pr fyring à 4.2 kWh med en udnyttelse af brændet på 88 % giver 73,9 kWh pr. fyring.

Det vil sige at man i gennemsnit har næsten 74 kWh til rådighed ved 20 kg træ, der langsomt bliver afgivet i løbet af 35-40 timer.

Som regel fyrer man igen inden der er gået 35 timer, og derved udnytter man varmen i ovnen; da brændkammeret er varmt når man tænder op (ca. 100 grader), opnår man hurtigere en renere forbrænding.

Vores egne erfaringer med brændeforbrug (vores hus er 127 km2, fra 1963, med 20 cm isolering under gulvene, 5 cm i væggene og 25 cm på loftet) er ca. 12 RM træ.

Træ har man valgt at definere som CO2 neutralt. Vi bruger kun lokalt træ (fra haven, læbælter osv.), så transport og forarbejdning kan holdes inden for et CO2 regnestykke der er ekstremt lavt.

Den vigtigste miljøfaktor inden for masseovne er om brændet er tørt. Hvis man fyrer korrekt med tørt træ (10-16 % fugtighed) har man en god og ren forbrænding med meget lav udledning af skadelige stoffer. Hvis træet er mere en 20 % fugtigt stiger udledningen voldsomt, og ved 30 % kan man næsten gange med faktor 1000.

Masseovnen kan med fordel kobles sammen med solvarme. De to varmekilder supplerer hinanden perfekt. Når det bliver for varmt i foråret til at fyre, kan solfangeren lave varmt vand, og når efterårssolen ikke har flere kræfter, tager ovnen over igen.

 

Hund varmer sig 800x600

 

Kontaktfb

Facebook2

Kringlum 5 - Ballum - 6261 - Bredebro - tlf.: 51904312 - CVR: 28651260 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Forandring Fryder er medlem af Jysk Ovnsætterlaug:  www.finskemasseovne.dk